Bedre SEO Tekster med 10 simple tricks!

by | maj 5, 2022 | SEO

Vores guide til bedre SEO tekster. 10 tips der kan hjælpe dig med at skrive!

Det er ingen hemmelighed, at SEO og content går hånd i hånd.

Når alt kommer til alt, uden SEO kan dit indhold gå tabt et sted på side 50 i søgeresultaterne; og vi ved alle, at trafikken på disse sider er mindre end tilfredsstillende. Ligeledes kan din førstesideplacering kun gøre så meget, hvis dit indhold efter klik er dårligt. Derfor er et godt forhold mellem SEO og godt indhold afgørende! Her er 10 tips til, hvordan du skriver SEO-indhold for at få dit indhold til at virke og forbedre din SEO-indsats på samme tid.

1. Skriv til din målgruppe

Grunden til at dette trick er #1 er fordi det er en fælde som rigtig mange falder i når de skriver tekster. Det virker nemt nok, men alligevel laver så mange virksomheder indhold af alle de forkerte årsager.

Skriv indhold, der appellerer til din målgruppes interesser eller besvarer deres spørgsmål. Ikke alle indlæg behøver at handle om dit produkt eller din service, men de skal alle være brancherelaterede. Du kan hæve dig over dine konkurrenter, ved at skrive brancheorienteret indhold som er SEO-venligt. Samtidig er det interessant og informativt, hvilket giver brugerne en bedre oplevelse.

Du skal ikke skrive indhold til søgemaskinerne. Det er en dødssynd.

Stancy | Digitalt Marketings Bureau

2. Hold det lokalt

Få maksimalt udbyttet, ved at beholde dit originale indhold under dit eget domænenavn. Det betyder, at hvis du har en blog, skal du hoste bloggen i en undermappe på dit eget domæne (dvs.: www.example.com/blog ). Hver gang du har mulighed for at fremvise andre former for originalt indhold som videoer, infografik eller whitepapers, så sørg for også at integrere dem på dit websted og dele derfra.

Der er ingen grund til at hoste noget via andre platforme, hvis du kan undgå. Det er alt sammen content!

 

3. Skriv overskrifter som fanger

Du har en meget kort mængde tekst til at gøre et meget stort indtryk. Så undervurder ikke styrken af en effektiv overskrift! Skriv overskrifter, der er klare, interessante og gør brug af søgeord. Udover en god overskrift, skal du også sørge for, at dine metabeskrivelser er interessante og uddyber din artikel. Husk, at din titel og metabeskrivelse er det, der dukker op i søgeresultaterne, så få dem til at tælle!

Og nej, du skal ikke lave Ekstra Bladet overskrifter som mest af alt er click bait. Hold din relevant, ellers kan du skuffe folk.

 

4. Brug keywords/søgeord i dine tekster

Brug relevante søgeord i sætninger, overskrifter og såvel som i hele dit indhold for at lade både dine læsere og søgemaskinerne vide, hvad dit indlæg handler om.

Men pas på: For mange søgeord vil ikke kun trætte dine læsere, men kan resultere i en straf fra Google for “Keyword stuffing”. Brug søgeord med omtanke og sparsomt, og hold dig til en mere naturlig følelse. Ud over at bruge keywords i hele dit indlæg, kan du udnytte blogtags ved at tagge et par relevante søgeord for hvert indlæg; de fleste generelle blogs har allerede indbygget tagging-funktioner.

 

5. Struktur

Indholdet af dit indlæg kan være fantastisk, men det kan nemt gå tabt hvis du ikke har struktur.

At dele dit indhold op i mindre afsnit med overskrifter giver en nem læsning, der vil holde dine læsere engagerede. Det er vigtigt at bruge korrekt taghierarki ved tagging af overskrifter (H1 for titler, H2 for undertekster) for at opretholde en velstruktureret artikel. Dette hjælper også Google’s søgemaskine med at indeksere og forstå din side.

6. Brug billeder!

Mennesker er visuelle. Tilføjer du et billede til dit blogindlæg kan det gøre et stort indtryk. Du giver folk noget at kigge på, hvilket de sætter pris på.

Husk at billeder også kan blive SEO optimeret. Tilføj alt-tekst til dine billeder og så har du endnu et sted, hvor du kan tilføje dit keyword.

 

7. Opsæt mål

Skriv dine mål ned, så du bedre kan holde styr på dit SEO-content også efter du har gjort det online. Vil du generere organisk trafik eller ønsker du flere konverteringer? Det kan hjælpe dig gevaldigt hvis du identificere hvad formålet er.

  • “X % stigning i organisk trafik og konverteringer
  • Få de ønskede placeringer for søgeordene
  • Øg engagement ved at holde brugerne på dit website længere.
Stancy | Digitalt Marketings Bureau

8. Lav en SEO kalender!

Med din liste over søgeord og emner, så tag dig tid til at organisere dem i en kalender! På den måde har du en plan over, at X-antal artikler skal laves i den næste måned.

Hvis du sidder alene med din forretning, kan det nogle gange være svært at finde tid til at gøre det. Så sat dig en deadline og hvis du ikke kan overholde den, så er det måske på tide du finder nogle der kan gøre det.

Prøv det af og find ud af hvordan det fungerer. Hvad er det værste der kan ske? Intet.

 

9. Interne links

Dette hjælper med at holde besøgende på din hjemmeside, mens det giver Google en idé om de forbundne sider.

Det giver altså Google et langt bedre og nemmere overblik over din hjemmeside, så deres robot kan crawle hurtigere. Det er værd at holde i mente.

Men det er også værd at lave interne links for dine besøgende. Hvis nu du laver et blogindlæg om “Hvordan fjerner du rødvinspletter fra tæppet” – så ville det være naturligt at du linker til det produkt eller service som netop kan løse det problem!

 

10. Teksten

Når det kommer til SEO, så handler meget af arbejdet selvfølgelig om teksten.

Men hvor lang skal teksten være? Nogle vil mene de har svaret, men det er ikke så simpelt. Der er ingen regler om længde, brede eller søgeordstæthed. Det handler om at prøve sig frem.

Nogle søgeord kræver måske 200 ord imens andre skal have 1200 ord. Men hvordan du så hvor mange ord du skal skrive? Tjek hvad dine konkurrenter gør!

Hvis din konkurrent skriver 200 ord om rødvinspletter, så prøv at skriv 300-400 ord med de samme søgeord.